Skumfødt

Havet har en kvindes sjæl

Havet har en kvindes sjæl

En slægtsroman af A. K. Vilgaard

nordatlantisk fortælling

Nogle historier forsvinder aldrig. De går i arv.

Ella vokser op på Færøerne, hvor natur og myter stadig går hånd i hånd. Da hun forlader øerne for at begynde et nyt liv i København, håber hun at undslippe en gammel forbandelse og lægge fortiden bag sig.

Men havet glemmer ikke – og Ella må grave dybt for at finde en styrke, hun ikke vidste, hun havde. En styrke, der er vævet ind i slægtens ældgamle fortællinger. Dyk ned i fortællinger fra udkanten af det danske kongerige i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at dele fælles historier.

Dette er første bind af to i en stærk nordatlantisk fortælling.

349,-

inkl. moms

Skumfødt - Havet har en kvindes sjæl

Tre generationer. To kulturer. En slægts forbandelse.

På den vindomsuste ø Suðuroy vokser Ella op blandt klipper, hav og gamle sagn. Som ung forlader hun Færøerne og rejser til København i håbet om et nyt liv.

Men livet i storbyen bliver en kamp. En ulykke slår hende ud af kurs, kærligheden viser sig farlig, og drømmen om familie brister igen og igen. Alligevel nægter Ella at give op. Hun er en overlever – en kvinde, der møder verden med samme stædige vilje som de storme og det hav, hun er vokset op med.

Fortidens stemmer

Midt i kampen for at skabe et nyt liv i Danmark begynder mærkelige skygger at følge hende. Stemmer fra fortiden, gamle sjæle og fortællinger om dem, der aldrig fandt hvile, og som nu søger forsoning.

Skumfødt – havet har en kvindes sjæl er første bind i en stor fortælling om arv, skæbne og moderskab – om tre generationer af kvinder, der ikke lader sig knægte, og om de historier, familier fortæller for at overleve. En mor-datter-saga om arv og frigørelse – og om hvordan en datter til sidst kan give sin mor fred.

Med afsæt i virkelige hændelser og færøsk fortælletradition bevæger romanen sig fra den vilde natur i Nordatlanten til efterkrigstidens Danmark og skildrer, hvordan historier, tavshed og myter former menneskers liv.

digitalt

Fra udkanten af Det Danske Kongerige

De forbandede

De forbandede står i kæden på havets bund, dømt af Sælkvinden til stilstand, kulde og tavshed. Men nu vejrer sjælene forår, en mulighed for at slippe ud af kæden før tid og ende generationers ulykke. Er Ella mon den sidste sjæl – eller sjælen, der skal sætte dem alle fri?

Ella af Færøerne

Mød Ella, Ella af Færøerne, Ella af Sælkvindens slægt. En forbandelse hviler over slægtens kvinder, men måske er Ella den der bryder den? I et episk slægtsdrama følger vi naturbarnet Ella fra de færøske fuglefjelde og bygdens formende fortællinger til et København hvor kvinder netop har fået stemmeret og opsvinget betyder brud i de traditionelle familiestrukturer.

Havet har en kvindes sjæl

På Færøerne siger man at sæler er mennesker, der har begået selvmord i havet og er dømt til forevigt at svømme de kolde strømme i sælham. Man siger også at en af disse Sælkvinder en gang kastede en forbandelse over en slægt. Dømte dem til ulykke i generationer – ind til den dag, der var ulykkelige sjæle nok til at forme en ring om øen Kalsoy. Ella er af Sælkvindens slægt – men hun er ikke som de andre, måske er hun den, der vil bryde forbandelsen?

Mørkebarnets væsener

Ella bliver født blind og lærer at se verden gennem skygger, følelser, dufte og berøringer. Hun er ikke bange for mørket, kender dets kroge, dets væsener og forvredne figurer. Gradvist kommer hun mere og mere i kontakt med de, der var engang – slægtens forbandede sjæle, der rækker ud, dyrker fortidens historier og drømmer om at at ende generationers ulykke med hendes hjælp.

Efterkrigstidens København

17-årige Ella fra Færøerne gør store øjne, da hun for første gang bytter de færøske enge, havflader og høje fjelde ud med det skidenbrune storbyvand, skovserkonernes fisk og en dansk familie hun til tider har svært ved at forstå. Følg naturbarnets møde med et København i rivende udvikling efter 2. verdenskrig og en hverdag, hvor kun den stærkeste overlever at være ramt af Sælkvindens forbandelse.

Om forfatteren

En mors fortælling – en datters livsværk

A. K. Vilgaard (f. 1972) er forfatter, journalist og en af Danmarks mest erfarne rådgivere inden for corporate storytelling.

Som barn lå hun i sengen og lyttede til sin færøske mors fortællinger fra Nordatlanten: vilde, rystende og fængende historier om stærke kvinder, havets luner, kærlighed og tab. Allerede som 13-årig lovede hun sig selv, at hun en dag ville skrive dem ned – at hendes mors verden ikke måtte gå tabt. Det løfte har fulgt hende lige siden.

Mange år senere pressede fortællingerne sig på. Det første manuskript blev skrevet på tre intense uger, og siden har romanen gennemgået 16 års omskrivninger, research og modning. Resultatet er “Skumfødt – havet har en kvindes sjæl” – en stor og sanselig fortælling inspireret af virkelige hændelser og hendes egen families historie.

Anja

Anmeldelser

”En vild og usentimental slægtsroman fra Færøernes fantastiske landskaber og levede liv gennem flere generationer. Myten om en ældgammel forbandelse hviler over kvinderne i familien, men de lever stærkt, og sporet fører også til et København i rivende udvikling i efterkrigstiden. Det er smuk og barsk læsning, denne episke fortælling fra Norden, der kunne give mindelser til både Kim Leine og Herbjørg Wassmo”.

– Trisse Gejl, forfatter

Udgivelse

23. juni

Antal sider

352

Vejl. pris

349,-

Skumfødt - Havet har en kvindes sjæl
Læs et udsnit

Mød Ella, Ella fra Færøerne, Ella af Sælkvindens slægt

Dette er første bind af to med historier fra udkanten af det danske kongerige. En stor nordatlantisk fortælling om tre stærke kvinder, der hver især lægger kimen til hinandens liv, læring og vigtige lektier.

Mødre og døtre, der lever i skyggen af tidligere generationer og i en brydningstid, hvor intet er som det plejer og værdier er under pres.

Dette er en historie om kærlighed, skam, familie, svigt og en helt utrolig livsgnist, der kan være svær at tæmme.

Den indeholder universelle og lærerige fortællinger fra rigsfællesskabet i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at dele fælles historier.

’Fjeldets tårer’ kalder Ellas bedstemor (’omman’) de mange kilder, der løber ned ad fjeldsiderne, hen over de grusede veje og ned mod Vágurs lavning, ’Vágseiði’. Kilderne forsyner bygderne med frisk kildevand; de er allestedsnærværende og til at høre næsten uanset, hvor i bygden man befinder sig.
Lundehuler er farlige. De går flere meter ind under fjeldenes græstæppe, gennemborer de grønne puder på kryds og tværs og skaber porøse og skrøbelige jordlag, der let falder sammen. Både børn og voksne ved, at man ikke må træde ud på kanten af fjeldet, ud i det forræderiske græs, der meget vel kan være det sidste, du mærker, før du styrter mod havet. Ligesom Estrid – en af de forbandede – der glemmer alt, hvad hun har lært, og ender i en umulig situation.
Før fårene kom til Færøerne (’Fåreøerne’) med de irske munke, der bosatte de fjerntliggende øer, var fjeldene dækket af røde blomster. Ellas ’omman’ (bedstemor) fortæller hende historier fra dengang, fjeldene var røde … før fårene kom og spiste alle blomsterne og ultimativt fik dem til at skifte farve fra rød til grøn.
Beinisvørð er en af Færøernes mest dramatiske klippevægge – også kaldet et ’konefjeld’ på dansk. Det rejser sig 470 meter over vandet og er berygtet blandt lokale søfolk. Det siges, at det er her ’de gamle’ hvisker i brændingen, hér huldrerne bor, og hér de druknede stadig taler. Søsterfjeldet til Beinisvørð er ’Skúvanes’, der rejser sig 350 meter over havets overflade – stedet, hvor en ung dansk kvinde kaster sin mors aske ud i 2007.
Under en hyggelig dag, hvor familien høster græs på fjeldsiderne tæt på bygden Vágur, falder Ella ud over klippen og ned i det frådende hav, der slår mod fjeldets mange klippeskær. Det viser sig, at det er hendes tvillingebror Jólak, der ville drille, men ved en fejl fik overbalance og faldt i havet med hende. Heldigvis er han bygdens bedste svømmer – i stand til at redde sin søster fra et hav, der ikke altid er venligsindet.
Bogens hovedperson Ella er dygtig til at reparere fiskenet, og da hun netop er ankommet til København som 17-årig, får hun først job som ’garnbinder’. Et manuelt håndværk, hvor hun reparerer masker i de hullede net med nål og garn. Det færøske håndværk bliver dog hurtigt udskiftet med job som smørrebrødsjomfru, sygehjælper og ’loddedame’ (elektronikmontør).
Bogens hovedperson Ella er dygtig til at reparere fiskenet, og da hun netop er ankommet til København som 17-årig, får hun først job som ’garnbinder’. Et manuelt håndværk, hvor hun reparerer masker i de hullede net med nål og garn. Det færøske håndværk bliver dog hurtigt udskiftet med job som smørrebrødsjomfru, sygehjælper og ’loddedame’ (elektronikmontør).
Ella er fuglefænger for sin bygd og blandt dem, der sænkes ud over fjeldsiderne for at hente de løse æg på fjeldets ’hylder’ – samt snuppe og aflive de små unger fra reder og huler. Det er et farligt job, dér flere hundrede meter over havets overflade, frit hængende i en line og med fare for at få løse sten i hovedet, hvis hun ikke passer på.
De fleste færøske børn og voksne lever på, i og omkring vandet. De sejler, svømmer, springer og sætter legetøjsbåde i vandet. Mærker vandet som dug i luften og som salte aflejringer på vinduer og døre. ’En færing elsker havet – men frygter det også i stormvejr’, får Ella at vide … problemet er, at hun har vandskræk, ikke kan svømme og nærer en frygt for ikke at være en ’ægte færing’.